mandag den 14. maj 2012

Dagens undervisning


Nu er der flere af de blogge, jeg ynder at læse, hvis indehavere (jævnligt) benytter sig af udtrykket ”sproghygiejne”.

Som er et pissegodt udtryk, for nu selv at udtrykke mig hygiejnisk.

Og lad mig straks sige: jeg går så absolut ind for at tage sig kunstneriske friheder i forfatningen af blogindlæg, bøger, brochurer, en seddel, eller hvad man nu sidder og skriver. 
Det også fuldt ud menneskeligt at lave et par flåsejl og svipsere med grammatikken eller til nød stavningen i ny og næ.

Men nogle gange synes jeg, at ligegyldigheden over for det skrevne sprog går for vidt.

Jeg kan hurtigt liste et par af de allerværste eyepoppere (i prioriteret rækkefølge):
  • Komma foran at + infinitiv. Ja, det er en lille ting – og derfor er det også nemt at lade være. SÅ LAD VÆRE.
  • Manglende nutids-r på verber. Jamen, jeg forstå det ikke.
  • At stave sammensætte navneord i to (eller flere!) ord. Come. Nu. Lige. On. Spisestue bord? Prøv dog at kigge på det.
  • At bytte om på får og for. Nej, vel?
  • At bytte om på at og og. Kan det da være så svært at lære? Ej, men altså…
  • At bytte om på hans og sin. Jeg kan så forstå, at mange har utroligt svært ved at fatte forskellen, og jeg har tillige svært ved at forklare dem den, for jeg kan slet ikke se, hvorhenne forvirringen opstår.
  • Ordet ”at ligge” lever jo så sit helt eget liv – det er aldrig til at vide, hvad der kommer ud af munden på folk, når de skal bruge det, det være sig i hvilken som helst form. Det er ét ord, people. Bøj det og get on with it.
  • Og piger – det hedder standard, ikke standart, medmindre I taler om sådan en spids ting, man stikker hinanden ned med (tror jeg nok).


Og prøv så i det hele taget at lade være med at sige: ”Og hvad så?” eller det hammerirriterende ord, der har sneget sig ind i talesproget: ”Whatever”, når jeg – i de få sjældne tilfælde, jeg ikke kan holde det inde længere – påpeger fejlene (mind you, ikke nødvendigvis over for de mennesker, der har lavet dem).

Manglende såkaldt sproghygiejne er grim og ulækker, lær så at tage det lidt alvorligt.
Selvtak.

Nogen der har udvidelser til listen?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar