søndag den 11. marts 2012

Lykken er...

Oh, hvor jeg dog nyder stilheden lige nu.

Den hyggelige, varme, pelsede stilhed, hvor programmøren sidder ved computeren og spiller skriver ansøgninger, og jeg ligger i dynen og læser blogs obligationsret. Det er lige akkurat blevet mørkt udenfor, og jeg kan høre, hvor kold vinden er derude (sådan noget, jeg kan).
Men herinde på mit lille overskønne kollegieværelse er der varmt.

Lige om lidt skal vi kortvarigt ud i kulden for at hente de pizzaer, vi har bestilt, fordi vi i vores ungdommens uansvarlighed ikke har overvejet, at det jo i dag er en af de søndage, der er hellige, som de to midterste søndage i måneden jo er, og hvor indkøbsmulighederne derfor er stærkt begrænsede … (oh, who am I kidding: vil bare hellere have pizza, okay).

Men lige nu – lige nu er vi bare hyggestille. Hver for sig og alligevel sammen.
Stille på den måde, man er, når man bare nyder hinandens tilstedeværelse uden at behøve at sige noget.

Om tre uger kommer der til at være en anden slags stilhed på mit værelse.
For tre uger fra nu, er den dag, hvor programmøren, i anledning af at have afsluttet sin universitetsuddannelse efter 5½ år bag de gule mure, tager på sin fire måneder lange ”dannelsesrejse” i soldaterkostume.

Jeg er lidt splittet.
For set fra hans synspunkt synes jeg, det er for fedt at skulle ud og se en anden side af livet end den akademiske. Et semester uden en afsluttende eksamen, uden papirer og computere og briller og papirclips. Det bliver så godt for ham, og det er i så høj grad noget, han trænger til efter 18 års skolegang uden et eneste fjumreår. Jeg er så stolt af, at han har truffet den beslutning, i stedet for at vælge the easy way out og bare blive siddende bag computerskærmen hele sommeren.

Set fra mit eget synspunkt…

… kommer jeg til at savne ham noget så inderligt.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar