Hybris, go ahead, take your best shot.

Ja, jeg ved godt, at jeg holdt en alt for lang pause fra bloggingen, and for that I apologize.
Nu belønnes jeres din min? tålmodighed til gengæld med et nyt indlæg. Allerede.
Tadaa:

Jeg har fået nyt job.

Siger ikke, hvad det er, for så bliver det at gætte min identitet lige så nemt som et Jeopardy-spørgsmål à la: ”Eks-statsministeren, vi alle sammen griner af, fordi han formastede sig til med fuldt overlæg at lade sig se i cykelhjelm i sin regeringsperiode”.

Ikke at jeg går så vældig højt op i det der identitetsskjuleri, men jeg går heller ikke særlig højt op i at vinde i kortspil… og jeg spiller stadig ikke med åbne kort.

Kan afsløre så meget som at det er i det offentlige. And introducing: kaffe- og kagepauser. On a daily basis. On an… hourly basis. I’m loving it! Det appellerer virkelig til min indre bedstemor, som, skulle jeg hilse og sige, langsomt vokser sig tykkere.

I modsætning til, hvad mange måske tror, så holder vi cafébabes altså ikke kaffe- og kagepauser. Ever. I hvert fald ikke der, hvor jeg arbejdede. Dér var der konstant fart på – selv med kun ét bord optaget i lokalet, stak chefen bare en støvekost i hånden på os og beordrede alle billedrammer pinligt rene.
Hvilket var ganske fint.

For mig er et arbejde ikke et sted, hvor man laver noget, når der lige dukker noget op, og ellers bare sidder og læser skøn med iPod-dutterne i ørerne, hvilket et par af mine (åh, så unge) kolleger ofte beklagede sig over. This is a business, ladies – og det skal bare køre. Vi får jo ikke løn for at sidde på vores dertil indrettede og lave ingenting lektier.

I det private.

I det offentlige… er tonen bare ikke den samme. Beklager at måtte sige, at stedet bekræftede alle mine værste fordomme. Alle medarbejdere sidder i en fæstning af papirstakke, der ganske langsomt bliver mindre, indtil deres højde pludselig er fordoblet igen.
De fleste af dem (medarbejderne, that is) går i lidt for lange nederdele og har navnet som Ulla og Gurli. Og de har en fast kageordning, hvor de hver onsdag eftermiddag sidder og guffer kage, mens de sukker over, hvor meget pres de er under, og hvor meget der er at lave.

De skulle sgu prøve at arbejde på en café i det indre Århus.