Top 3 over ting, jeg ikke forstår:
1. Google Plus.
o What the F is that thing?! Først troede jeg naivt, at de søde Google-folk rent faktisk havde (an)erkendt, at Facebook er en succes, og derfor, in the name of Vi-skider-på-immaterialret havde lavet en Facebook-kopi, hvor der bare ikke stod det store forhadte "Facebook" udenpå, men i stedet var navngivet "Googlevierdetnyesort".
(Og inden, du bitcher: jo, Facebook er en succes. Hvis du nægter det, bekræfter du bare et faktum. Folk elsker det, og de elsker at hade det – ligesom med Paradise, som i min optik sagtens kan sammenlignes med Facebook).
Jeg gik i min lalleglade stupiditet og syntes, at Google Plus-cirklerne var skidesmarte, fordi man jo ganske rigtigt ikke altid ønsker sig, at kollegerne kan se, at ens influenza i virkeligheden er et cover for ny sæson af [indsæt selv yndlingsserie], at familien ikke kan se de billeder, taget med roomiens smartphone, hvor man ligger i sofaen med tømmermandshår og brækoverskæg, at… well, you get the picture.
Synes jeg sgu da var awesome. Og i øvrigt altid noget, jeg har savnet i Facebook, hvor alt bliver delt med alle, og hvis du ikke vil dét, må du bare holde kæft og være stille og asocial.
Men, men, men. Det viser sig så, at den rungende tavshed på min Stream i Google Plus bunder i det sørgelige faktum, at lortet jo bare er en udvidet mailliste. Hvis man vil skrive noget, så vælger man 2-4 personer, der skal se det, og som det rager – og that’s it. Så med mindre folk har noget specifikt at sige til en, så sker der lige præcis nada i Google Plus. Og jeg har altså stadig min mail, thank you!
(Og inden, du bitcher: jo, Facebook er en succes. Hvis du nægter det, bekræfter du bare et faktum. Folk elsker det, og de elsker at hade det – ligesom med Paradise, som i min optik sagtens kan sammenlignes med Facebook).
Jeg gik i min lalleglade stupiditet og syntes, at Google Plus-cirklerne var skidesmarte, fordi man jo ganske rigtigt ikke altid ønsker sig, at kollegerne kan se, at ens influenza i virkeligheden er et cover for ny sæson af [indsæt selv yndlingsserie], at familien ikke kan se de billeder, taget med roomiens smartphone, hvor man ligger i sofaen med tømmermandshår og brækoverskæg, at… well, you get the picture.
Synes jeg sgu da var awesome. Og i øvrigt altid noget, jeg har savnet i Facebook, hvor alt bliver delt med alle, og hvis du ikke vil dét, må du bare holde kæft og være stille og asocial.
Men, men, men. Det viser sig så, at den rungende tavshed på min Stream i Google Plus bunder i det sørgelige faktum, at lortet jo bare er en udvidet mailliste. Hvis man vil skrive noget, så vælger man 2-4 personer, der skal se det, og som det rager – og that’s it. Så med mindre folk har noget specifikt at sige til en, så sker der lige præcis nada i Google Plus. Og jeg har altså stadig min mail, thank you!
· 2. Panteret.
o Du kender godt flaskepant, ikke? Me too. Tillykke, du er nu jurist.
· 3. Hvorfor friggin Midttrafik har fjernet mit busstoppested?!
o Helt ærligt. Bor på et kollegium med over 700 beboere. Som ligger klods op ad et boligkompleks for ældre, hvor der bor mindst dobbelt så mange. Også kun de to befolkningsgrupper, der er less likely til at have en bil, så hvad skal de da også bruge en bus til? Lige på den anden side ligger et center, som alle i området valfarter til, når de skal købe ind/til frisør/til tandlæge/shoppe i Matas/til bingo/you name it.
I kan godt høre, at jeg rimeligt meget bor som blommen i et æg, n’est-ce pas? Jeg kan så tilføje, at det æg har en skal så hård som… noget virkelig hårdt. For man kan da godt komme derfra og sådan set også dertil, hvis man har tålmodigheden og motionen i orden.
Men come nu lige lidt on.
Før holdt der den venligste bus, der kom og gik en gang i kvarteret lige udenfor. Gik man 15 meter længere hen ad vejen, lå der et busstoppested, hvor 5 forskellige busser gik hele dagen lang. Vi havde sgu hverken brug for taxaer eller limoer der – buschauffør: Please take miss Vivian anywhere she wishes to go!
Men sådan skulle det ikke være. Bevares, kunne da godt have undværet størstedelen af alle de fine busser, jeg ellers vil mene, jeg satte ganske stor pris på (bogstaveligt talt) – men dem ALLE sammen?!
Og i samme runde sparede the great fat cats of Århus også lige den udendørs skøjtebane væk. Ja ja.
Offentlig transport, motion og byforskønnelse, hvem fanden skal bruge det til noget? Nej, lad os da i stedet bruge borgernes penge på at ændre bynavnet og udtænke verdens lammeste slogan. For the win! (Og hvis du siger, jeg bare kan tage cyklen, så brace for impact, for så trækker jeg ældrekortet. In your face!).
I kan godt høre, at jeg rimeligt meget bor som blommen i et æg, n’est-ce pas? Jeg kan så tilføje, at det æg har en skal så hård som… noget virkelig hårdt. For man kan da godt komme derfra og sådan set også dertil, hvis man har tålmodigheden og motionen i orden.
Men come nu lige lidt on.
Før holdt der den venligste bus, der kom og gik en gang i kvarteret lige udenfor. Gik man 15 meter længere hen ad vejen, lå der et busstoppested, hvor 5 forskellige busser gik hele dagen lang. Vi havde sgu hverken brug for taxaer eller limoer der – buschauffør: Please take miss Vivian anywhere she wishes to go!
Men sådan skulle det ikke være. Bevares, kunne da godt have undværet størstedelen af alle de fine busser, jeg ellers vil mene, jeg satte ganske stor pris på (bogstaveligt talt) – men dem ALLE sammen?!
Og i samme runde sparede the great fat cats of Århus også lige den udendørs skøjtebane væk. Ja ja.
Offentlig transport, motion og byforskønnelse, hvem fanden skal bruge det til noget? Nej, lad os da i stedet bruge borgernes penge på at ændre bynavnet og udtænke verdens lammeste slogan. For the win! (Og hvis du siger, jeg bare kan tage cyklen, så brace for impact, for så trækker jeg ældrekortet. In your face!).
Kh, den pissebitre studine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar