lørdag den 10. december 2011

Det’ søreme, det’ sandt…

Jeg elsker virkelig julen. Jeg elskede den mere, dengang den ikke var lig med eksamenslæsning, men jeg elsker den nu stadig. 
Den giver anledning til hyggelige og underlige ting, som folk ikke stiller spørgsmålstegn ved, fordi det er december.

Som f.eks. at gå i kirke.

Eller spise sylte (vi snakker kogt grisehoved i gelé her. Seriously). Generelt at spise klam mad, som vi yderst sjældent ville give os til at spise i enhver anden måned.

Men her til formiddag oplevede jeg det. Tegnet. Nu er den her!
Jeg kiggede ud af vinduet og ned på græsplænen, hvor en gruppe mennesker kom gående med meget lange, røde og blå dimser over skulderen. Det så aldeles absurd ud, så jeg sagde straks til programmøren: 
”Prøv at se ud af vinduet!”

Programmøren kigger ud. ”Ja, det er dejligt vejr”.

”Nej, nej – se dem, der kommer gående! Hvad er det, de har med??”

”Nåh – det ligner appelsinkanoner”.

”???... Hvad er dét?”

”Det er en kanon, der skyder med appelsiner. Lavet af kloakrør”. (med undertonen: obviously)

”Hvorfor?!”

”… … … FORDI DET ER SJOVT!”

”…. Nåh”.

Glædelig december; det sør’me, det’ snart, det’ jul!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar