onsdag den 9. november 2011

En morgen i the Life of Law


Så sad man lige og hørte om overdragelse af fordringer, her onsdag morgen før hanen får øjne på fødderne – eller hvor mange metaforer jeg ellers skal blande for at prøve at forklare, hvor friggin TIDLIGT det er! Meget opløftende at mine medstuderende ikke lader til at fatte en skid af, hvad der foregår, samtidig med at vores rare og venlige underviser nævner noget om, at det ikke kommer med til eksamen, og at vi får det indgående gennemgået på næste semester. Så behøver jeg ikke at høre efter, og kan lige så godt sætte mig til at skrive lidt.

Til at starte med kan jeg afsløre, at det er godt, jeg har fået min morgente. Jeg er afhængig af te. (Og nej, jeg skriver ikke ”the”. Er så forvirrende, når det ser ud, som om folk ikke kan dansk. Der skal ikke så meget til). 
Hvis jeg afslørede, hvor mange krus – ikke kopper: motherfucking, spandstore krus – jeg drikker af det stads om dagen, tror jeg, de fleste kaffedrikkere ville falde bagover i sympatihjertebanken. Jep. Så mange. Det har nu fået den konsekvens, at jeg som person ikke er til stede i min krop, før dagens første krus er indtaget.

Modsat af, hvad mange tror, så er der også koffein i te. Jo, der er. Nogle gange er der næsten lige så meget som i en kop kaffe. Så fik man lige dagens ultrainteressante ekspertviden. Simpelthen. Så te kan skam sagtens fungere som morgenopvikker, det skal jeg være den første til at skrive under på.

Den første time stirrede jeg tomt ud i luften. I pausen halsede jeg ned for at stille mig bag i køen af hippe jurastuderende, der alle sammen skal have kaffe med lidt skummetmælk, stirred not shaken, i mangel af latte. For at få min te – og helloh Lord, how nice it feels to be me :-)

Så skal jeg bare lige overleve to timers forelæsning i obligationsret, hvor en professor, hvis navn jeg ikke engang har fået fat i, rabler løs om endnu flere fordringer og udfyldningsregler i mangel af aftale eller hjemmel i præceptive lovbestemmelser. Det er så FEDT.

Eneste trøst er, at når alt det her almindelige formuepis engang efter Ragnarok er overstået, så har jeg fået min adgangsbillet til at læse noget immaterialret videre på kandidaten.

Efter min morgente, selvfølgelig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar