Jeg sad lige og snakkede med et par af mine ”medkollegianere”, som det så smukt og harmonisk hedder, angående den mand, der i dag er blevet idømt livsvarigt fængsel i byretten for mordet på sine tre børn.
Og bare sådan som en lille juridisk public service, så kommer her en update til alle jer, der er blevet fodret med skæve oplysninger af medierne:
Det er en udbredt misforståelse, at ”livsvarigt fængsel” er det samme som fængsel i 12 eller 16 år, og at man i Danmark ikke kan idømmes virkeligt livsvarigt fængsel.
Det kan man godt. Der findes andre lande, hvor den tid, man kan blive fængslet er begrænset – fx kan man i Spanien principielt ikke idømmes over 40 års fængsel.
Men, mine damer og herrer, dette gælder ikke i Danmark. Hvis den skrevne og udtalte dom over tiltalte ordret lyder på ”livsvarigt fængsel” eller ”fængsel på livstid” (som man kan idømmes efter straffelovens § 237, hvis nogle skulle være interesserede), så tages det skam fuldstændig bogstaveligt.
Så kan du have værsågod at rådne op i fængselscellen, indtil du bliver lagt i jorden, for nu at udtrykke mig professionelt.
Grunden til misforståelsen består sandsynligvis i den geniale opfindelse ”prøveløsladelse”. Generelt kan man som indsat – uanset hvor lang ens straf er sat til at være, så længe det er mere end 2 måneder – prøveløslades efter udståelse af to tredjedele af straffen. I visse tilfælde allerede efter udståelse af halvdelen af straffen.
Hvad angår livstidsdømte er det er jo ikke som udgangspunkt fastlagt, hvornår to tredjedele af straffen så er udstået, så derfor har man fastsat, at man som livstidsfange kan anmode om prøveløsladelse efter at have udstået 12 år af sin straf.
Det er dog ikke ensbetydende med, at man så bliver prøveløsladt. Det herefter bare nemmere at ansøge om det. Og mind you: at være prøveløsladt er ikke det samme som at være fri. Hvis man er idømt livsvarigt fængsel er man ikke fri
så længe man lever.
