onsdag den 22. juni 2011

Bare spring over og læs med en anden gang.

Jeg har nu haft læseferie (lorteudtryk udtænkt af Grimme Voksne i lange brune nederdele og bæltet spændt fast oppe under armhulerne – og brillekæder!) siden d. 25. april. Det er fandme lang tid.

Jo, det er.

Er så træt, så træt, at jeg har trang til at brække mine indvolde ud over alt, hvad der hedder skolearbejde. Det føles, som om min krop værker helt ind til knoglerne, og mit hoved er ved at sprænges af at have kørt rundt og rundt i det samme shit i så lang tid.

Det har været ærgerligt, at det skulle gøres på denne her måde, for jeg interesserer mig for mine fag og går op i dem, men når ens arbejde de seneste tre uger (og halve år) hver gang bliver bedømt på et tilfældigt trukkent spørgsmål, man bliver stillet, lige efter at være blevet grillet over sagte ild i skafotkøen, og som man helt blank skal udtale sig om på ti minutter, så synes jeg sgu da bare, det kan være lige meget. Helt ærligt.

Ja, jeg hader eksamen (who doesn't), ja, det gik dårligt og ja, jeg klynker, men jeg har fucking fortjent at lukke lort ud i cyberspace, med de par måneder, jeg har haft. De fleste IRL personer slipper til gengæld for alt for meget dårlig luft.
Men jeg bestod, og orker ikke også at skulle til at brokke mig over karakteren i sig selv. Dem, der har overskud til det, har ikke brugt den på at forberede sig. Siger bare.

Er god igen i morgen.

Men jeg har lyst til at sove i et år.
Så det vil jeg gøre – eller i hvert fald til i morgen tidlig, hvor jeg skal på arbejde. Når man er studerende er arbejde lig ferie og ferie lig arbejde, men dét skal jeg nu ikke brokke mig over, for mit arbejde er dejligt, og nu har jeg sommerferie :-)

Godnat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar